❗️Krystal Awards afholdes tirsdag d. 3. november 2020 ❗️

 

Krystal Awards er et lærerigt folkeskoleprojekt, der går helhjertet ind i kampen mod mobning. Eleverne inddrages i en iderig process og får mulighed for at udfolde sig kreativt mens de formidler et vigtigt og relevant emne. 

Krystal Awards inkluderer 5.-7. årgang på folkeskoler i Storkøbenhavn. Eleverne får til opgave at skabe deres egen kortfilm, med temaet mobning og deres syn på hvordan vi kan forebygge det. Skaberne af de nominerede film inviteres til det storslåede Krystal Awards show i efteråret 2020 . 

Fokus på Mobning

 

Krystal Awards ønsker at bringe børn sammen. Børn der oplever at blive mobbet, bliver ofte udstødt fra fælleskabet. Det handler ikke om onde børn, men om onde mønstre, som vi ønsker at sætte fokus på. Det er vores ansvar som voksne at opbygge trygge og fordomsfrie fællesskaber med plads til alle. Derfor er Krystal Awards bragt til livs.

Rigtig mange børn udsættes hvert år for situationer, som betegnes for “mobning”. Vores mål er at opfordre eleverne til at arbejde med deres opfattelse af situationer, som de mener er mobning. Krystal Awards sætter i skolen fokus på at skabe åben dialog med eleverne om deres oplevelser med mobning, som kan bruges til inspiration til at lave deres film. Vores mål er dermed også, at få inddraget eleverne aktivt i produktionen og udvikle deres potentialer for læring om mobning gennem filmmediet på en mere kreativ og anderledes måde.

Formålet med undervisningsmaterialet er at sætte fokus på hvordan vi kan forebygge mobning. Det er et nødvendigt emne at berøre, især blandt børn og unge, der oplever mobning i skolerne på daglig basis.

Børnenes Award Show

Krystal Awards er skabt til børnene. I en kreativ medieproces skal de selv skabe deres egen kortfilm på 3 minutter fra start til slut. Kortfilmen har mulighed for at blive en af de 15 nominerede film, der vises til Krystal Awards 2020. Her vil alle filmene blive vist og en vinder udkåres i hver kategori. Til at overrække priserne har vi nogle respekterede mennesker fra branchen, som vil få taletid til at sætte fokus på mobning/antimobning.

Børnenes film kan nomineres i følgende fem kategorier:

Bedste Film
Bedste Manuskript
Bedste Pige Skuespiller
Bedste Drenge Skuespiller
Publikumsprisen

Krystal Awards afholdes i samarbejde med

Hvem Er Vi

Christel Knop

Christel er stifter og koordinator på Krystal Awards.

Helle Johansen

Helle er koordinator på Krystal Awards.

Kontaktoplysninger

+45 26 59 46 99
[email protected]

Meld din klasse til Krystal Awards lige her

3 + 3 =